Undersøgelse om affaldsmønstre i Københavns Kommune
Vi vil gerne høre dine erfaringer og tanker om rejsen fra indkøb til skraldespanden, eller genbrug og gensalg.
Læs mere om undersøgelsen.
Skriv dig op
Om undersøgelsen
Sammen med Københavns Kommune ønsker vi at forstå, hvad der sker med de produkter, vi køber - fra de bliver en del af vores hverdag, til de ender som affald. Vi vil gerne høre dine personlige erfaringer og tanker om rejsen fra indkøb til skraldespanden, eller genbrug og gensalg.
Din opgave
Du vil få præsenteret en række spørgsmål, der dykker ned i, hvordan forskellige produkter lever i dit hjem, hvornår de mister deres værdi, og hvordan du bortskaffer dem. Vi er nysgerrige på alt fra mademballage og elektronisk affald til tøj og møbler.
Hvordan kan du deltage?
Dine svar kan deles på flere måder, men foregår alt sammen på Will & Agency’s mobileetnografiske platform – her kan du uploade en video, tage billeder, eller skrive dine kommentarer som tekst. Du er også meget velkommen til at kombinere medierne, så du både kan forklare med video og supplere med tekst eller billeder. Der er ingen rigtige eller forkerte svar – vi er blot interesserede i at høre din historie og dine erfaringer.
Hvordan kan du deltage?
Dine input hjælper Københavns Kommune med at forstå, hvordan forskellige produkter og indkøb bliver til endeligt affald, samt skabe en mere bæredygtig fremtid for vores affaldshåndtering. Du får derfor mulighed for at reflektere over dine egne produkter og genstande i hjemmet, samt dine affaldspraksisser, og endda lære noget nyt om, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel.
Hvad får du ud af det?
Som tak for din deltagelse modtager du et honorar på 300 kroner. Dine svar skal være indsendt senest den 20. oktober, så vi kan samle al data til tiden. Vi forventer ikke, at du bruger mere end 120 minutter på det hele sammenlagt.