Jobs

Below you will find the open positions at Will & Agency.
We are always interested to hear from you if you find us relevant in regards to freelancing, projects or future job openings. 

Please be advised that some job descriptions are in Danish only.
You are welcome to contact us if you have any questions.

Researchstærk konsulent med design- og forretningserfaring​

Will & Agency søger en konsulent med 3-5 års joberfaring med anvendt, kvalitativ research og rådgivning i en forretnings-/design-/innovationssammenhæng. Du har sandsynligvis erfaring fra en konsulent- eller analysevirksomhed eller fra research-/udviklingsafdelingen hos en større virksomhed eller organisation. ​Du har ikke blot stor erfaring med at organisere og gennemføre kvalitative undersøgelser baseret på etnografiske metoder, men også indgående kendskab til udvikling af strategiske anbefalinger, forretningsudvikling og/eller servicedesign. Vi leder med andre ord efter en person, der flyder frit mellem dyb research, originale indsigter og strategisk kreativitet. Stillingen har start snarest muligt. ​

Du vil blive del af en relativt ny konsulentvirksomhed, der kun har et par år på bagen, men som har opbygget en stærk kundeportefølje inden for:​

  • Medicinalindustrien​
  • Filmbranchen​
  • Transportsektoren​
  • FinTech​
  • Retail ​
  • Digital startups​
  • Kultur- og oplevelsesindustrien​
  • Byudvikling​
  • Faglige- og politiske organisationer

Hvad laver vi?
Nogle af vores mest markante leverancer har været udvikling af en first-of-its-kind museumsoplevelse, en transformativ bæredygtighedsstrategi til store transportbrands, re-positionering af international retailer, ny digital platform til publikumsanalyse i filmbranchen, place branding af dansk by, nyt oplevelseskoncept til fans af fodboldlandsholdet og nye medlemskoncepter til faglige- og politiske organisationer.

Hvad vi tilbyder
Vi er et lille, men erfarent hold af antropologer, sociologer, strateger og design- og innovationsspecialister. Antropologi og etnologiske undersøgelser fylder meget i vores research, men vi beskriver vores analysetilgang som Social Data Science, da vi konstant afsøger nye kombinationsmuligheder mellem den klassiske socialvidenskab og forskellige kilder af big data. Vi er desuden meget optagede af at oversætte analyse og indsigter til nye, konkrete initiativer ved hjælp af nogle af de velkendte principper fra design thinking. Vores leverancer baserer sig oftest på en dyb indsigt i kunder, kontekst og den givne organisation – og vi slipper først projekterne, når vi kan se en reel forandring for den givne brugergruppe. ​

Vi håber du har
​- En socialvidenskabelig kandidatuddannelse fra f.eks. antropologi, etnologi, sociologi eller lignende. Alternativt en cand.merc. med tilegnet kvalitativt metodekendskab enten gennem uddannelse eller job.​
- 3-5 års erfaring med kvalitativ research, analyse og strategisk rådgivning.​
- Erfaring med at omsætte indsigter til konceptuelle og kommercielle implikationer - gerne vha. diverse designmetoder.​
- Projektledelse som team manager og med selvstændigt ansvar for løbende kundedialog.​
- En passion for at skabe nye metoder og praksis – særligt at kombinere antropologi og big data til nytænkende social data metoder.​
- Fremragende kommunikations- og præsentationsevner.​
- Kreativ styrke til at håndtere uklarhed og komplekse problemer med et nysgerrigt sind og en entusiastisk arbejdsmoral.​
- Tålmodighed, en positiv holdning og en iboende passion for at gøre tingene bedre. ​

Du vil komme til at få en drivende rolle og lede en række projektteams støttet af partnergruppen, men med en høj grad af selvstændighed i forhold til planlægning og gennemførelse af projekterne og dialogen med kunderne.​

Vores arbejdskultur er uformel men professionel, og vi søger at finde den bedste balance mellem arbejde og det liv, der foregår uden for projekterne. Vi værner om, at alle medarbejdere har en stor grad af frihed til at planlægge eget arbejde, og vi hylder i langt højere grad et originalt bidrag end mange arbejdstimer. ​

Derfor vil vi også helst modtage din ansøgning som en halv, fremragende A-4 side + et CV. ​

Er du interesseret?
Send venligst din ansøgning til hello(at)willandagency.com.

Du er også meget velkommen til at ringe til Niels Alberg for mere information på 2213 8754.​

Vi glæder os til at høre fra dig.

Reach out
Reach out
willandagency_logo_b3b3b3_final